SKAT

Reklamebolde til SKAT

Igennem tiden har vi lavet mange ting for SKAT. En af de særligt sjove opgaver var denne opgave.

Vi blev kontaktet af SKAT i 2010 i forbindelse med deres Fairplay-kampagne. Det blev en udfordrende opgave for os.

Vi skulle levere omkring 2.700 gule plastikbolde med deres logo og teksterne ”Spil med Skat – fairplay…” og ”Skat for livet…”. Alle boldene blev produceret i Tyskland.

Først havde vi planlagt, at vi ville få boldene leveret uden luft og selv pumpe dem – så ville de fylde mindre. Men en skarp deadline gjorde, at vi ikke kunne nå det.

Det endte med, at de 2.700 gule, oppustede plastikbolde kom hele vejen fra Tyskland til Danmark i en 25 meter lang lastbil med en næsten ligesålang anhænger. De blev leveret til Marienlyst strand, hvor SKAT holdt et kæmpe event. 2.700 bolde blev sparket ud til alle de jublende strandgæster.

Se flere eksempler på bolde og sportsartikler.