Detail Reklame A/S Invitational 2002

           Profil - Detail Reklame A/S Invitational - Golfturnering 2002 -         Program & indhold

Program & indhold

Ideen bag dette "Herrebrøl" har været undervejs et par år - så nu må tiden være inde til en god gang golf, massere af super god rødvin, gourmet mad, samt ikke mindst en hyggesludder & måske en lille "golf løgnhistorie" i ny og næ!
Det er hensigten at "Herrebrølet" bliver en årlig tradition. Fra fredag d. 7/6-2002 til søndag d. 9/6-2002.

Turneringsform:
Slagspil over 3 runder (54 huller) med handicap - ingen reduktion af handicappet, idet der både spilles brutto & netto.
Vi spiller efter The Royal and Ancient Golf Club of St. Andrews' golfregler af d. 1. januar 2000, samt de lokale spilleregler der gælder for Odsherred Golfklub (se scorekort).

Program:
Fredag: Vi mødes i Odsherred Golfklub i klubhuset (i restauranten/terrassen) kl. 13,00. 1. hold teer af kl. 13,30, efterfølgende hold med ca. 10 min. mellemrum. Efter runden mødes vi igen i restauranten, hvorefter vi kører ud til sommerhuset.
Arbejdsopgaver: De/den førende i brutto & netto, har til opgave at hygge om alle de andre, herunder sørge for at alle de hårdt arbejdende "foreløbige loosere" har noget i glasset/flasken.
Alle andre skal fordele følgende arbejdsopgaver imellem sig:
Lave mad, dække bord, vaske op, rydde op, hente morgenbrød lørdag morgen, osv.

Lørdag: Vi mødes i Odsherred Golfklub ved 1. tee sted kl. 8,00. 1. hold teer af kl. 8,15, efterfølgende hold med ca. 10 min. mellemrum.
Efter runden (ca. kl. 12,00) mødes vi i restauranten til en forhåbentlig god frokost. Kl. 13,45 mødes vi igen ved 1. tee sted, hvor 1. hold teer af kl. 14,00,
efterfølgende hold med ca. 10 min. mellemrum. Efter runden mødes vi igen i restauranten, hvorefter vi kører ud til sommerhuset.
Arbejdsopgaver: De/den vindende i brutto & netto, har til opgave at hygge om alle de andre, herunder sørge for at alle de hårdt arbejdende "loosere" har noget i glasset/flasken.
Alle andre skal fordele følgende arbejdsopgaver imellem sig:
Lave mad, dække bord, vaske op, rydde op, hente morgenbrød søndag morgen, osv.

Præmier til vinderne:
Verdensfirmaet sponsorerer en udskåret træplade, påhæftet den/de sig dertilhørende gamle træ/metal woods.
Både brutto & netto vinderne får deres navne på tavlen, som i øvrigt bliver hængende på adressen.

Vine:
Chateau Bouscant 1969, grand cru classé - Graves
Chateau Laffitte-Carcasset 1970 - Saint-Estéphe
Vinene er købt på Bruun Rasmussen's vinauktioner i november 2001. De har været opbevaret køligt og fugtigt på "a Danish Manor Property".
Glæd dig - det er "gudevin".

Diverse:
Såfremt du har lyst, er der mulighed for windsurfing (3 stk.) & fisketur
(jolle+4 redningsveste) om søndagen - huset ligger direkte ned til vandet.

Pris pr. deltager kr. 550,- (Ekskl. Greenfee).

Husk at medbringe opdateret DGU kort.

Nyttige adresser:

Odsherred Golfklub, Stårupvej 2, 4573 Højby Sj., Tlf. 59302076, Fax 59303676